Hoppa till innehållet


Shopify & E-commerce Specialist til dansk designvirksomhed

Bliv en del af vores digitale verden af internationale designs og en 4-dages arbejdsuge. 

Vi kan tilbyde et job, hvor du...

  • får ansvar for at drive og videreudvikle vores Shopify platform til det næste niveau

  • arbejder selvstændigt med optimering af brugeroplevelse og konverteringer

  • implementerer innovative løsninger, der balancerer design og funktionalitet

  • får mulighed for at sætte dit personlige præg på vores digitale tilstedeværelse med PIM, Shopify – både B2B og B2C

  • bliver en nøgleperson i et ligesindet kreativt team med store ambitioner og et positivt livssyn, hvor man hjælper hinanden og gladeligt deler ud af sin viden

  • får varierede udfordringer, hvor dine indsatser har direkte indflydelse på forretningen

 

Vi forventer at du har...

  • erfaring med Shopify, både front-end og back-end. Erfaring med kodning i Liquids er en fordel 

  • stærke tekniske kompetencer og evne til at analysere, foreslå og implementere nye løsninger i vores setup

  • et skarpt øje for detaljer og lidt snus fornuft for design

  • en analytisk tankegang og evne til at omsætte data til handlinger

  • erfaring med HTML, CSS og grundlæggende JavaScript

  • forståelse for diverse e-commerce parametre og hvordan de kan forbedres

  • evne til at arbejde struktureret og selvstændigt i et dynamisk og optimistisk miljø med skiftende udfordringer og forskelligartede projekter

  • en proaktiv tilgang og lyst til at finde bedre løsninger og optimere processerne efterfølgende

  • gode kommunikationsevner på engelsk, da vi er en international virksomhed

 

Vores forventninger

Vi forventer, at du har studeret en relevant uddannelse inden for e-commerce, digital marketing, web-udvikling eller lignende, og har minimum 2 års erhvervserfaring med lignende opgaver.

Som person er du initiativrig og klar til at påtage dig meget ansvar i en lille og alsidig virksomhed, hvor vi har brug for kollegaer, der viser vejen gennem viden og optimisme og kan drive såvel nye, som gamle processer selvstændigt. Vi foretrækker, at du har erfaring med at arbejde i et dynamisk miljø med varierede deadlines, samt en interesse for livsstilsbranchen, som lamper og møbler.

Du har en "can-do" attitude og er klar til at arbejde hands-on med opgaverne. Du trives både med at arbejde i teams og selvstændigt, og formår at holde overblikket med mangeartede spændende opgaver.

 

Har du lyst til at være en del af UMAGE familien?

Søg jobbet ved at klikke på knappen nedenfor, og send herigennem dit cv og din ansøgning til vores HR manager Camilla Sustmann. Ansøgningerne vil blive gennemgået løbende. For mere information er du velkommen til at kontakte vores Head of Digital på jha@umage.com eller 31 39 02 38.

 

Om os

Hos UMAGE kombinerer vi design, enkelhed og funktionalitet og tilfører det gennemtænkt håndværk og miljøhensyn. Resultatet er udsøgte designs med en bæredygtig kant. Vores designs er fladt pakket i stilfulde æsker for at optimere global logistik og gøre vores design mere tilgængeligt og overkommeligt. I processen minimerer vi CO2-fodaftrykket på vores planet og maksimerer vores etiske engagement i miljøansvar.

Globalt er vi 45 personer ansat hos UMAGE. Vores hovedkontor er i København, og vores grundlæggere er danske, men vi har kontorer i USA, Kina, Vietnam og Tyskland.

Hos UMAGE tror vi på, at vores forskelligheder gør os stærkere og skaber en dynamisk og innovativ arbejdsplads. Derfor værdsætter og respekterer vi alle baggrunde, perspektiver og erfaringer og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset køn, etnicitet, religion, seksuel orientering, alder eller handicap. Sammen bestræber vi os på at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsat.